Svar til en nysgerrig DFèr

Byrådskandidat for Dansk Folkeparti Anders Simmelsgaard Krogh har forfattet et læserbrev, der blev bragt i Skive Folkeblad 20. oktober.

Han forstår ikke, at mennesker i Danmark stifter et nyt parti, Nye Borgerlige, når de kommer fra andre partier. Jeg tror kun det er dig og Peter M. Vestergaard fra DF, der ikke kan forstå det. Peter M. Vestergaard har skrevet noget lignende i et andet læserbrev. Efter en opringning til Peter M. Vestergaard forklarede jeg ham, at Dansk Folkeparti startede med medlemmer, alle fra et andet parti.

Selvfølgelig flytter mennesker til et andet parti, når man kan se at ens ”hjerteblod” ikke bliver prioriteret ret højt i det parti, man er knyttet til. Det er nok kun Venstres Inger Støjberg, der ikke gør noget sådan. Anders S. Krogh, du mærker det jo også hos jer selv, flygtninge indvandre problemerne er jo nu modsat før, lavt prioriteret hos DF, derfor flygter vælgerne fra DF. Panik før lukketid, ved jeg ikke, men det er som om DF i Skive kommune kan høre ”Fenrisulven glamme”

Det kan da blive en sjov valgkamp, hvis Anders S. Krogh fortsætter med læserbreve, der er fyldt med spørgsmål, om partiers landspolitik. For mit vedkommende er jeg medlem af Nye Borgerlige, fordi det er det eneste parti i det nuværende Folketing, der har den bedste løsning på Danmarks største problem, muslimsk indvandring/indflydelse.

Nu kan jeg så i samme åndedrag spørge dig, hvorfor ikke DF, da de var med til at lave den nye ”Arne aftale” ikke forlangte, at afskaffe den udskældte partnermodregning? (i folkemunde kaldt ”gensidig forsørgerpligt”) I stedet blokerede DF for, at det kunne ske. I samme forhandling sagde jeres formand Kristian Thulesen Dahl, at DF bare slet ikke synes, at tiden er til at hæve skatter og afgifter. Men hvad skete? DF accepterede særskat på bankerne, indirekte en ekstra skat til de danske skatteydere.

Erik Mortensen