GreenLab

Da idéen om, at oprette et center ude ved Kåstrup blev født, ønskede Byrådet, at Skive kommune skulle blive kendt for noget stort og godt. Noget stort og godt der ville kunne trække investeringer, arbejdskraft og borgere til kommunen.Som borger og spidskandidat til det kommende kommunalvalg har jeg naturligvis interesse i, at følge udviklingen i Skive kommune, og der trænger sig spørgsmål på som jeg ganske naturlig ønsker svar på.Hvad angår Green Lab eventyret har jeg mine betænkeligheder. Når der nu er valgt en model hvor de der bygger, bygger på kommunens jorde, kan resultatet i yderste konsekvens så ikke blive, at Skive kommune (borgerne i kommunen), kommer til at stå med en økonomisk udgift af dimensioner? Der kan komme et andet Folketingsflertal, der ikke mere vil det, som man har gang i Kåstrup, fordi Power- to-X viser sig ikke, at være det rigtige på grund af det store energitab det udløser eller for den sags skyld et EU direktiv, støtte beløb der forsvinder. I sidste ende, hvis dette sker så står Skive kommune og ikke mindst borgerne med håret i postkassen.Jeg har før tilkendegivet, at jeg syntes det er urimeligt, at Kåstrup ikke bliver brugt som det eneste sted, hvor alle de ansatte skal arbejde fra og ikke fra dyre mondæne lokaler på Aarhus havn. Det skal være Green Lab Kåstrup/Skive kommune, det handler om. Fra journalist Jens Kristensen Skive Folkeblad er der ifølge Green Lab a/s kun tale om et møde lokale på adressen i Aarhus. Igen ifølge Green Lab a/s finder dette mødelokale anvendelse til Sjællandske forretningsforbindelser.En anden ting jeg også gerne vil berøre, er den måde som rigtig mange mennesker, der bor i området omkring Kåstrup, kan nikke genkendende til, er den arrogance som Skive kommune har haft over for flere af de berørte familier. Når jeg bliver kontaktet af disse mennesker, der virkelig føler sig dårligt behandlet, har politikerne ikke gjort Deres arbejde ordentligt. Men som Dansk Folkepartis medlem i Skive byråd Peter M. Vestergaard siger, jeg er undskyldt ”Jeg har ikke læst indsigelserne”. Hvad så med, at læse regnskaberne fra Green Lab a/s? Venstre politikere i kommunen ville dette, koste hvad det vil, også uden at stille et eneste kritisk spørgsmål. Tidligere Borgmesterkandidat for Venstre Arne Lindgren fra Glyngøre, kan overhovedet ikke se en eneste fejl i hele projektet. Han kan se helheder. Han tager afstand fra sure gamle mænd. Sure ældre mænd der som i kejserens nye klæder råber ”Han har ikke noget på” Samme Arne Lindgren mener, at det går godt hos Green Lab, måske, men hvad med kommunekassen? Nu er der jo ikke penge til kernevelfærd, hjælp til de ældre og svage borger. Videre siger Arne Lindgren, Green Lab har sørget for, at en højere læreanstalt rodfæster sig i Skive kommune. Indtil videre er det kun et skilt, men står det længe nok, slår et skilt også rod. Borgmester Peder Chr. Kirkegård mener i ramme alvor, at han ikke kan udtale sig om dette private selskabs (Green Lab) personaleforhold også selv om kommunen selv ejer en 1/3 del. Jeg ville såmænd bare gerne vide hvor lidt alle de ansatte benyttede selve hovedafdelingen i Kåstrup til fordel for de mondæne dyre lokaler på Aarhus havnefront. Med dette indlæg vil jeg bare gør opmærksom på, at dette kan blive en dyr forretning for Skive kommune og spørgsmålet er egentligt også, om denne model er forenelig med de regler i forvaltningsloven der siger, at en kommune ikke må drive erhvervsvirksomhed. Kommune ejer 1/3 af udlejningsfirmaet Green Lab a/s samtidig med, at kommunen selv ejer hele jordarealet.

Erik Mortensen, Spidskandidat for Nye Borgerlige, Skive

Kan være et billede af udendørs