Forfærdende bog fra plejehjemsleder

Men “omsorgsmanifestet” er ikke kun en sørgeligt oprørende rejse rundt i plejehjemsektoren, hvor ledere og personaler angiveligt mestendels lægger deres energi i pauser, planlægning af ferier og afspadsering og kaffe på kontorerne langt væk fra beboerne. Bogen er også en indføring i vision og praksis på Dagmarsminde, hvor ingen beboere overlades til sig selv, men hvor kærlig pleje og omsorg er sat i system 24/7. På Dagmarsminde er elektroniske dyr erstattet af levende dyr, der er motion og gymnastik, gå-ture, havearbejde, fællesspisning af sund hjemmelavet mad i smukt porcelæn, musik, kunst, potteplanter, massage, samvær med personalet hele dagen og menneskeligt nærvær samt fysisk og mental aktivitet erstatter medicinering og de stinkende tissesøer i bleer og på stole.

”Er det at gøre det godt nok at lade mennesker, der ikke længere har hverken sprog eller kan bruge deres krop, sidde i timevis i en kørestol eller en sækkestol i et hjørne? Gør vi det godt nok, når vi lader mennesker sidde i timevis i våde bleer? Gør vi det godt nok, når vi sidder med mobilen i hånden, samtidig med at vi affodrer den demenssyge i en såkaldt spisesituation? Gør vi det godt nok, hvis vi ikke gør os umage for at lære den Parkinsonsyge mands sprog at kende? Måske signalerer hans panderynke et råb om hjælp. Vi lader ham i stikken, når vi uden at blinke siger: “Han har bare ikke noget sprog længere.” Gør vi det godt nok, når vi ikke sætter os for at finde ud af, hvad den 77-årige siger, når hun konstant sidder og råber hallo, og slår det hen med “sådan råber hun altid”? Gør vi det godt nok, når vi vægter kaffepauser og overleveringer højere end at være sammen med beboerne? Svaret er nej, vi gør det ikke godt nok. ”

https://sundhedskultur.dk/boger/164-forfaerdende-bog-fra-plejehjemsleder.html?fbclid=IwAR2_gDVeXZgcjAfc-JSruFiDPb1Km5ZNM7vJjzgtPoTpX4D2pSUp5XOR-Qk