Kommuner forbyder rygning på hjemmearbejdspladser

Hvornår siger du stop overfor at blive behandlet som et barn? Kommuner er i færd med at forbyde rygning på hjemmearbejdspladser. Seneste eksempel er Gentofte kommune som du kan læse om i kommentarfeltet nedenfor. Jeg vil gerne opfordre til at undlade rygning. Men; når politikere, i deres magtrus, går så langt, som til at forbyde ansatte at ryge i deres eget hjem, så er vi langt forbi hvad der burde kunne lade sig gøre i et frit samfund. I forvejen er det vanvittigt formynderisk at kommunalt ansatte forbydes at ryge i deres pauser hvor de kan gå ud. Nu har vi fået et ekstra eksempel på politikeres iver efter at behandle først ansatte, senere borgere i al almindelighed, som børn. Det skal stoppes. I Nye Borgerlige anser vi vores voksne medmennesker som frie og selvstændige borgere der kan tage ansvar og træffe egne beslutninger. Også beslutninger som ikke nødvendigvis altid er de helt “rigtige” i en “objektiv” synsvinkel. Vi vil nemlig gerne have at danskerne er ægte fri mennesker og ikke robotter styret af politikere og myndighedspersoner. Få din frihed og dit ansvar tilbage…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *